DIY: Hjerte Grydelapper

Vi følger lidt temaet gårsdagens indlæg og snakker igen dag om boligting. Jeg får jo hæklet lidt, når jeg sidder foran tv’et om aftenen, og I har også set et par julegaver, som jeg lavede tilbage i december.

Mit seneste projekt er endnu et par grydelapper, som jeg har hæklet efter fri fantasi. Det blev til disse små hjerte grydelapper. Jeg er selv ganske tilfreds.

 photo Hjerte grydelapper_zps5zr6jfgt.jpg
Til de nysgerrige, eller dem vil prøve at give sig i kast med det selv, kan jeg kun sige, at det er utrolig nemt!

Opskrift

Jeg har brugt:
En hæklenål str. 3,5 (kan også bruge en 3 eller 4)
2 nøgler bomuldsgarn + en rest i en anden farve til kanten. Jeg har hæklet med billigt garn fra Søstrene Grene, og brugte lidt over 1 hel nøgle. Hvis du har 1,5 af en farve burde det være rigeligt.

De er lidt små, for det kan jeg bedst lide, men man kan nemt gøre dem lidt større ved at tilføje ekstra rækker af fastmasker før 1. række og efter 31. række.

Forstykke (2 stk)

Slå 34 m op
1. række: hækle en fastmaske (fm) i 2. maske fra nålen og fortsæt med fm hele rækken ud, vend med 1 luftmaske (lm). Der er nu 33 masker, og det skal der være hele vejen igennem arbejdet.
2.-4 række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm.
5. række: 16 fm, 1 boble, 16 fm, vend med 1 lm
6. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm
7. række: 14 fm, 1 boble, 3 fm, 1 boble, 14 fm, vend med 1 lm
8. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm
9. række: 12 fm, 1 boble, 7 fm, 1 boble, 12 fm, vend med 1 lm
10. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm
11. række: 10 fm, 1 boble, 11 fm, 1 boble, 10 fm, vend med 1 lm
12. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm
13. række: 8 fm, 1 boble, 15 fm, 1 boble, 8 fm, vend med 1 lm
14. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm
15. række: 6 fm, 1 boble, 19 fm, 1 boble, 6 fm, vend med 1 lm
16. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm
17. række: 4 fm, 1 boble, 23 fm, 1 boble, 4 fm, vend med 1 lm
18. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm
19. række: gentag række 17
20. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm
21. række: 4 fm, 1 boble, 11 fm, 1 boble, 11 fm, 1 boble, 4 fm, vend med 1 lm
22. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm
23. række: 4 fm, 1 boble, 9 fm, 1 boble, 3 fm, 1 boble, 9 fm, 1 boble, 4 fm, vend med 1 lm
24. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm
25. række: 4 fm, 1 boble, 7 fm, 1 boble, 7 fm, 1 boble, 7 fm, 1 boble, 4 fm, vend med 1 lm
26. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm
27. række: 6 fm, 1 boble, 1 fm, 1 boble, 1, fm, 1 boble, 11 fm, 1 boble, 1 fm, 1 boble, 1 fm, 1 boble, 6 fm, vend med 2 lm
28.-31 række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm

Bagstykke (2 stk)

Slå 34 m op
1. række: hækle en fastmaske (fm) i 2. maske fra nålen og fortsæt med fm hele rækken ud, vend med 1 luftmaske (lm). Der er nu 33 masker, og det skal der være hele vejen igennem arbejdet.
2.-31. række: fm i alle fastmasker, vend med 1 lm

Når for- og bagstykker er hæklede færdige, skal de hækles sammen med en

Kant, hank og evt. fyld

Jeg har hæklet kanten i musetakker. Du kan finde en god visuel guide hos Garn Grammatik.

Hanken har jeg freestylet. Da jeg nåede lige forbi øverste venstre hjørne lavede jeg 8 luftmasker (lm), 1 kædemaske (km) i en maske (ca. 3-4 masker tilbage), 8 fastmasker i hver lm og sluttede af med en km. Herefter forsatte jeg med musetakkerne

Et alternativ til en hank kan også være en løkke i læder, bomuld eller lignende. Det skal selvfølgelig kunne tåle vask.

Jeg har ikke noget fyld, men det kan man selvfølgelig vælge, hvis de skal være lidt tykkere.

Opskrift / Diagram

Hvis man hækler efter diagram, har jeg lavet et som nemt kan følges:

 photo Opskrift - Hjerte grydelapper_zpsv8crniis.png

Metoden, kant og diagram er inspireret af disse HOTTE grydelapper, som også er utrolig fine og nemme at lave!

Opskriften må bruges til eget privatbrug, men ikke til produktion i salgsøjemed. 

9 thoughts on “DIY: Hjerte Grydelapper

    • Søs siger:

      Du har da ret Anita!! TAK for rettelsen 🙂 Fandt også en fejl i rk 27 på baggrund af din kommentar her. Det skulle gerne være opdateret.
      Sig endelig til, hvis du finder flere

    • Søs siger:

      Det er rigtigt. Den fangede jeg lige i forlængelse af din første rettelse 🙂 Det skulle gerne være opdateret, hvis du prøver at re-loade opskriften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *