“Husk nu at nyde det”

Det er en klassiker, ikke? Man skal huske at sætte pris på hvad man har, frem for at fokusere på hvad der er lige rundt om hjørnet. Især når man ikke aner hvornår man runder hjørnet.

Jeg havde termin i går, og nej der er ingen baby endnu. Jeg tror det er en magelig lille fyr vi har her – og på den måde minder han utrolig meget om Frederik allerede 😉 Da vi var til JM i sidste uge, mente hun at det nok var lige op over, og at jeg sikkert havde født inden onsdag. Hmm… det ser ikke ud til at blive tilfældet.

Man siger, at førstegangsfødende som regel går over tid, så et eller andet sted var vi jo forberedt på, at det var hvad det ville ende med. Det er mere min utålmodighed, der prikker lidt til mig. Og så venner og familie, der (dagligt) ringer eller skriver for at høre hvordan det går. Alle er spændte, og alle venter på at høre noget nyt.

 photo 53D472E4-B1F1-4C51-BB1A-A1A46DBDD943_zps8q3lsg5l.jpg

Og mens vi venter, prøver jeg at slappe af og hygge mig. I dag sætter jeg særligt pris på at bo i den østlige del af Danmark, hvor solen skinner og sommervarmen har indfundet sig, så pladsen på altanen kan udnyttes.

 photo Bloglovinwidget2014_zps20ce69e7.jpg

Puslebord // En alternativ løsning

Vi har ikke været ude og investerer i et decideret puslebord, i stedet har vi valgt en alternativ løsning, som jeg er sikker på kommer til at fungere ligeså fint, nemlig mit gamle skrivebord. Et (i mine øjne) meget flot skrivebord i teaktræ, som lidt har mistet sin kernefunktion efter jeg blev færdiguddannet.

 photo DSC_0659_zpsrnmzjfmi.jpg

 photo DSC_0660_1_zpsqdbcoiii.jpg

I mandags i sidste uge fik jeg desuden udnyttet at Frederik var hjemme pga. helligdagen. Han svingede boremaskinen og hjalp med at sætte hylden og lampen op, så bordet nu er klar til den lille fyrs ankomst. Og der er også så småt styr på resten af værelset.

Nu er der bare tilbage at vente.

 photo Puslebord Collage_zpsxx8c7gjs.jpg
 photo Bloglovinwidget2014_zps20ce69e7.jpg

Ugen i surt og sødt

 photo Ugenisurtogsoslashdt_zpscbded63e.jpg

Surt:

  • At min vægt stiger med lynets hast i øjeblikket. Det er noget af en slutspurt den ligger for dagen, og jeg spiser ikke anderledes end hvad jeg har gjort indtil nu.
  • Vente, vente, vente. Utålmodigheden har meldt sig. Vi var til JM i onsdags, og han er mere end klar. Han står hvor han skal og vejer mere end rigeligt. Så kom dog ud! Terminen er i morgen, så kryds fingre for det snart sker.

Sødt:

  • Big Foot-syndromet droslede lidt ned i denne uge, så jeg igen kunne have lukkede sko på. Dog kun sneakers, men det er helt okay. Hellere det end flipflops, nu hvor sommervarmen tog en pause. (Det ser dog ud til at komme tilbage igen, såååeeehhh…)
  • Jeg fik udnyttet at mandag var en helligdag og Frederik derfor var hjemme. Vi fik ryddet op og gjort børneværelset klar. Kig forbi ind i morgen, hvor jeg planlægger at dele lidt derfor.
  • Venindehygge inkl. frokost/kage/osv. Det er da noget der kan forsøde barselsdagene. Og få dem til at gå lidt hurtigere.
  • Datenights med Frederik. Vi har været ude og spise et par gange i ugens løb, mens vi stadig kan. Bare os to.
  • Jeg nåede at blive færdig med den hæklede køredragt, som jeg har arbejdet på. (Tjek evt. instagram: s_boysen.) Jeg håber ikke den er al for varm, så vi kan tage den lille fyr hjem fra hospitalet i den, når tiden er.
  • Koldskål til aftensmad. Det er planen for i dag, og jeg glæder mig!

 photo Bloglovinwidget2014_zps20ce69e7.jpg

Noget om tosomhed og søde minder

 photo DSC_0347_zpsl1k0hcit.jpg

Jeg sad her den anden dag og kiggede igennem fotos fra vores tur til Rom i oktober sidste år. Vi havde kort forinden fundet ud af hvad der var os i vente, og selvom jeg nåede at ærgre mig en smule over, at jeg ikke kunne drikke en masse italiensk rødvin, så var det hele så nyt og spændende. Og ret uvirkeligt. Det er ikke så uvirkeligt mere; maven er kæmpe stor og det er en aktiv lille fyr, men jeg kan alligevel godt genkalde nogle af de følelser, som prægede ferien tilbage i oktober sidste år.

Det blev en skøn ferie med stort fokus på tosomhed, en masse snak om det at skulle blive forældre og drømme om fremtiden. Vi har i de sidste 7, snart 8 år, kun haft hinanden at tage hensyn til. Vores ambitioner, behov og drømme – både individuelle og fælles. Jeg har f.eks. været i Kina af to omgange, og jeg har aldrig tvivlet på støtten fra Frederik på den front, selvom det har medfødt savn og adskillelse i et par (kortere) perioder. Jeg tror netop, at fordi vi har givet hinanden plads i forholdet står vi i dag stærkt, når vi sammen tager hul på et nyt kapitel i vores liv. Et nyt kapitel, hvor tosomheden bliver afbrudt af et nyt lille menneske, hvis behov kommer før vores egne.

Det er svært at have nogle forventninger til hvad det kommer til at betyde for parforholdet, men alt andet lige, så bliver det noget helt andet. Noget nyt. Noget spændende. Og nok også en udfordring (men en vi gerne tager op, sammen).

Vi skal selvfølgelig huske at nyde de sidste stunder vi har sammen, bare os to – og derfor har jeg også inviteret ham ud og spise i aften. Og inden da kan det måske blive til en lille gåtur hånd i hånd i det dejlige solskin.

Kan I have en dejlig torsdag aften!

 photo DSC_0436_zps7l6reded.jpg

Glade feriebørn på trappen foran Peterskirken ♥

 photo Bloglovinwidget2014_zps20ce69e7.jpg

Utålmodig eller spændt?

To sider af samme sag, hvis I spørger mig. Den sidste uge op til termin er startet, og jeg går for tiden rundt og mærker efter, hvis der er noget som bare minder om smerter, stik eller jag. Indtil videre har det været små plukkeveer, og altså ikke noget der sætter ordentlig skub i tingene. Det er lidt underligt at forene sig med tanken om, at “han kommer, når han kommer”, og at man på ingen måde kan sige præcis hvornår det bliver. Hvis jeg ender med at følge hvad folk generelt siger om førstegangs-fødende, så går jeg over tid, og behøver derfor ikke være så OBS i denne uge. Det er lidt det eneste jeg har at gå efter.

Så jeg venter. Eller rettere, vi venter, for Frederik er jo også en rimelig central del i alt det her.

Og mens vi venter, kan vi ligeså godt få ordnet nogle ting. Vuggen er jo gjort klar, og i går fik vi også langt om længe ryddet op på det der skal være børneværelset (og som indtil nu har været pulterkammer, aka det rum hvor ALT rod blev smidt ind, fordi døren altid er lukket). Puslepladsen er gjort klar, tøjet er vasket og sorteret, og små ting er hængt på væggene.

En del af mig vil bare gerne have, at den lille fyr melder sin ankomst nu, mens en andel del af mig gerne vil have lidt mere tid til at forberede (også mentalt!) og gå rundt og pusle om hytten…

 photo 3F5921EB-B7CF-4014-ADE2-15566B83C22E_zpsvplusnyf.jpg

 photo Bloglovinwidget2014_zps20ce69e7.jpg

Status: Big Foot

Ugens opdatering er skrottet til fordel for en snak om fødder.

Jeg har overordnet set haft en rigtig god graviditet, uden videre komplikationer. Jeg er stort set sluppet for kvalme. Det værste har været træthed, et lidt for højt blodtryk i en kort periode, plus vand i kroppen. En kombination af de sidste to er ikke lige sagen, som I kan læse om her, men blodtrykket faldt igen og efterlod mig med den ene gene som det er, at have vand i kroppen. Det kan så også være træls nok, skulle jeg hilse og sige. Især da temperaturene steg.

Indtil nu har jeg mest været generet af mine hænder/fingre, der er ømme pga. vand i kroppen, men her i varmen kom turen nu også til mine fødder. Jo varmere det blev, jo større blev mine fødder. Jeg har den sidste uges tid ikke kunne gå i andet end flipflops pga. mine fødders størrelse, og flere gange om dagen har jeg været nødt til at ligge med benene hævet (helst højere end hjertet). Vi har også smidt en del håndklæder ind under topmadrassen i min fodende, så mine fødder er hævet hele natten. Det hjælper faktisk at sove med fødderne i et lidt højere niveau end resten af kroppen. De er relativt normale, når jeg står op om morgenen… men i løbet af dagen bliver de bare større og større. Med mindre jeg får prioriteret at ligge ned med fødderne i vejret.

Jeg vil skåne jer for billeder – også fordi jeg ikke selv synes at billeder af fødder er det fedeste (især ikke mine egne), men hvis I er nysgerrige så søg på Google. Fx “gravid vand i kroppen” og se hvilken tilstand mine fødder har været i den seneste uge. It ain’t pretty! 

Det bedste ved det hele er, at det jo ikke er farligt. Faktisk er det ret normalt, efter hvad jeg høre fra JM og kan læse mig til, så der er ikke andet for end at vente. Det skulle blive helt normalt igen, når først jeg er kommet på den anden side af fødslen, og der er jo ikke længe til ♥

Jeg kan nu også se allerede i dag, at mine fødder er lidt mindre, nu hvor temperaturen har sænket sig, så håber jeg kan passe mine sneakers, hvis jeg skal ud. Det er lige køligt nok til at gå i flipflops!

 photo DSC_0456_zps3jzdnxhe.jpg
 photo Bloglovinwidget2014_zps20ce69e7.jpg

Vuggen // Genbrug med en historie

Som jeg skrev i søndags, har vi nu fået vuggen hjem, så nu kan den lille fyr godt melde sin ankomst. Der er i hvert fald en lille soveplads klar til ham.

 photo Fil 12-05-2016 14.59.49_zpsecl42tzg.jpg

Ligesom en del andre ting, så er vuggen her brugt, men det er ikke en vi har fundet på DBA, Reshopper eller lignende. Næh nej, det er den selvsamme vugge som jeg lå i, da jeg kom med mine forældre hjem fra hospitalet tilbage i 1987. Og før mig, var det min storebrors. Altså kun da han var helt spæd, ikk’.

Den har ligget på loftet en del år, og jeg ved min mor har ventet (længe, hvis man spørger hende) og glædet sig til at kunne tage den ned og gøre den ren og klar til et nyt lille familiemedlem. Det er en old school kurvevugge, og min mor har syet nyt betræk til den og købt en ny madras.

Vi er meget glade for den og glæder os til snart at kunne tage den i brug ♥

 photo Fil 12-05-2016 14.58.42_zpsex98l2v9.jpg
 photo Bloglovinwidget2014_zps20ce69e7.jpg

Opskrift: Koldskål-is med hindbær – Undgå madspild

Lige inden Frederik og jeg tog i sommerhus i Kr. Himmelfartsferien, stod vi med en halv liter koldskål i køleskabet.  Og det var ikke sådan en smart karton med skruelåg, som lige kunne komme med i bilen, så noget måtte gøres. Jeg hader nemlig at lade mad gå til spilde! Min løsning? At lave resterne om til is, og det fungerede meget godt. Vi fik prøvesmagt den i går aftes, hvor en god veninde kom forbi til sushi og tøsesnak, og den blev godkendt.

Du skal bruge:

  • Koldskål, ca. en halv liter
  • Frosne hindbær (eller andre bær), ca. en håndfuld
  • Sødemiddel (eller sukker), ca. 5-10 dråber

Fremgangsmåde:

Smid det hele i en blender og miks. Smag til inden det hældes i isformene. Hold igen med sødemiddel, da det kan være ret kraftigt. Så hellere prøvesmage en gang for meget indtil den er lige i skabet.

Til fire is brugte jeg som beskrevet ca. en halv liter koldskål, og jeg havde en lille rest til overs, som jeg spiste on the spot. Andet frugt end bær kan sikkert også være lækkert, jeg tænker i hvert fald at prøve mig lidt frem henover sommeren.

 photo F9ACDC8B-FD36-43A1-AE68-3E5544C78978_zpsn6muzf3j.jpg
 photo Bloglovinwidget2014_zps20ce69e7.jpg

En gravids bekendelser: Egne begrænsninger

Jeg øver mig stadig i det her med at tage den med ro, slappe af og ellers bare lytte til min krop. Selvom jeg er blevet bedre, skal jeg være den første til at indrømme, at det er svært. Sværere end det lyder. Vejret er jo perfekt i disse dage, så jeg burde bare smække benene op på altanen med en bog og noget køligt at drikke. Det siger jeg også til mig selv, og pludselig ender jeg med at lave en masse andre småting.

Jeg har også en middagsaftale med en god veninde i aften, hvor planen var at vi skulle ud og spise på Nørrebro. For par timer siden, måtte jeg dog erkende, at jeg ville blive lidt sent på den, fordi jeg var nødt til at hvile med fødderne oppe – det er det eneste der hjælper mod mine fødder, når de bliver dobbelt så store som normalt pga. vand i kroppen. Og varmen hjælper ikke på sagerne. Fluks tilbød hun, at vi skiftede restauranten ud med køkkenet hjemme hos mig, og så kunne den stå på take away i stedet. Hvor meget jeg end gerne vil lidt ud, så var hendes tilbud ganske tillokkende og jeg takkede ja.

Jeg vil (åbenbart) stadig gerne det hele og har lidt svært ved at kroppen i stigende grad sætter begrænsninger for mig. Men som min veninde sagde, så må de andre sørge for at passe på lidt mig.

Godt man har søde folk omkring sig! ♥

 photo 873362C5-30D2-48F3-8B7A-AA75CA1298D7_zpsrzlnzhgb.jpg
 photo Bloglovinwidget2014_zps20ce69e7.jpg

Ugen i surt og sødt

 photo Ugenisurtogsoslashdt_zpscbded63e.jpg

Surt:

  • Jeg er i fuld sving med at hækle en lille køredragt, på trods af hævede og ømme fingre, og det ser ud til at jeg når at blive færdig. Men nu er jeg nervøs for, om den er alt alt for varm, hvis vejret fortsætter som det her – den er lavet i uld.
  • Jeg skulle have taget en blodprøve i denne uge, men fordi jeg har så meget vand i kroppen, kunne jordemoderen ikke lige finde en blodåre i min arm. Altså, der hvor man plejer at få tappet blod fra. I stedet endte hun med en på hånden, og det gør dæleme nas, skal jeg hilse og sige. Og efterlader halvdelen af hånden i blå/lilla nuancer.
  • Jeg har tendens til at blive mere rejerød eller lækker brun, når jeg bruger en del tid ude i solen, og jeg har allerede fået en mild mild rødlig nuance i hovedet, så husker mig selv på solcreme. Hele tiden.
  • Jeg har indtil videre formået at passe mine egne t-shirts (længe leve stretch/jersey-stof), men må nu give op og i stedet stjæle Frederiks.

Sødt:

  • Jeg fandt en kanon opskrift på rugbrødsboller – og tilsatte selv lidt mørk chokolade, så nu behøver jeg ikke smutte forbi lagkagehuset, når den craving melder sig!
  • Familiehygge i sommerhus. Mine forældre og min storebror besøgte os i torsdags, og vejret var jo helt fantastisk, så al tid blev brugt på terrassen. Om aftenen tøffede vi ind til Frederiks forældre, spiste aftensmad og hyggede.
  • Sol, sol og mere sol. Det gør altså bare noget for humøret!
  • Og sol giver varme, hvilket betyder at man kan gå med bare ben og sandaler (hvis man vel og mærke kan passe dem).
  • Sol og varme betyder også, at det er helt okay at spise en is om dagen. Mindst.
  • Grillsæsonen er også for alvor skudt igang. Pølser, spareribs, hvidløgsflute, salat, osv. osv. Ja tak!
  • Vi har fået vuggen hjem, så nu kan han bare komme an.
  • Der er også godt gang i ham inde i maven, pladsen bliver mindre og mindre, så det kan ikke vare længe inden han bliver træt af det. Måske.

Vi vil nyde de sidste timer i sommerhuset, inden turen går tilbage til Nordvest. Jeg har en aftale med en bog i en plads under parasollen på terrassen. Kan I have det godt så længe!

 photo Bloglovinwidget2014_zps20ce69e7.jpg